Jonas er på vej til sit eget bryllup og kører med sin far i en lejet sportsvogn gennem det midtsjællandske landskab. Det er længe siden, de to har talt rigtigt sammen. Og efterhånden som de kommer ud på flere og flere omveje, udvikler deres samtale sig, og ubehagelige sandheder kommer frem – sandheder, som Jonas helst havde været foruden.