Historien følger en gruppe miljøforskere, der er udsendt af FN for at undersøge en vulkan, der er på nippet til at bryde ud et sted i Sydamerika. De bliver dog nærmest øjeblikkeligt kidnappet af forretningsmanden Matt Riley (Michael Shannon), der har sine helt egne skumle planer. Han kaster sin opmærksomhed på kvinden i gruppen, Laura (Veronica Ferres), og undervejs bliver hun efterladt i en saltørken. Men hvad er det egentlig, Matt har planlagt for sine gæster?